Fiskearter
I dette afsnit er der billeder og beskrivelse af de fiskearter lystfiskere kan fange i Danmark.
Laks. Salmo salar
Laks kan blive op til 160 cm og veje op til 40 kg.
Farven er sølvhvid med med sorte pletter, ingen under sidelinien og sort ryg. Laks i gydedragt er for hannernes vedkommende brunlig med rødlige med sorte pletter og de udvikler en underkæbekrog. Hunner i gydedragt er grå-sølvfarvede med sorte pletter og de udvikler ikke kæbekrog.
Laksen lever sit voksne liv i saltvand, men yngler i åer og bække, hvor yngelen også opholder sig i 1-2 år. Laksen trækker langt omkring i saltvand, de trækker fra de vestjyske åer helt op i det nordlige Atlanterhav på deres jagt efter føde. Laksen fra vandløb der løber ud i Østersøen bliver i Østersøen og den Botniske Bugt, hvor de også foretager lange vandringer.
Laks kan fanges på blink, spinner, wobler, flue og naturlig agn (regnorm og rejer), når den går ind i vandløbene på gydevandring.
I saltvand fanges den oftest på blink, som fiskes fra båd til havs på dens ædepladser.
Den danske lystfiskerrekord fra ferskvand er på 26,5 kg fra Skjern å i 1954.
Den danske lystfiskerrekord fra saltvand er på 22,5 kg fra Østersøen i 1999.
Havørred. Salmo trutta
Havørreden kan blive op til omkring 1 meter og veje 15-16 kg.
Farven er sølvhvid med med sorte pletter også under sidelinien og sort ryg. Havørred i gydedragt er for hannernes vedkommende brun med sorte pletter og de udvikler en underkæbekrog. Hunner i gydedragt er grå-sølvfarvede med sorte pletter og de udvikler ikke kæbekrog.
Havørreden lever sit voksne liv i saltvand, men yngler i åer og bække, hvor yngelen også opholder sig i 1-2 år.
Havørreden opholder sig i vores farvande året rundt, ofte i nærheden af kysten. men i kolde vintre trækker de fleste ind i åernes yderste dele, ud på dybere vand eller ind i fjorde og sydpå i vores indre farvande, da havørreden dårligt tåler meget koldt saltvand.
Havørreden kan fanges på blink, spinner, wobler, flue og naturlig agn. Tidspunkterne for kystfiskeri er bedst forår og efterår, hvor vandet langs kysten er mellem 5 og 15 grader varmt.
På disse tider af året kan den fanges hele døgnet.
Om sommeren kommer havørreden dog også tit tæt på land om natten.
Læs mere i afsnittene om spinnefiskeri, fluefiskeri og medefiskeri under Kystfiskeri
I åerne starter fiskeriet som regel i maj, hvor de første havørreder dukker op i åerne. De første fisk er tit store og i særdeles god kondition, da de ofte ikke har gydet om vinteren. Disse første fisk kaldes "Majspringere". Senere kommer flere og ofte hen på sommeren mindre fisk ind i vandløbene. Fiskeriet i vandløbene efter havørred foregår mest med flue, spinnere og woblere, men også orm er en meget udbredt metode. De største havørreder står ofte i åens dybe sving og huller, mens de mindre tit står i strømlæ langs bredderne.
Den danske lystfiskerrekord fra ferskvand er på 14,4 kg fra Karup å i 1939.
Den danske lystfiskerrekord fra saltvand er på 15,15 kg fra Øresund i 1992.
Bækørred. Salmo trutta
Bækørreden kan blive op til omkring 70 cm og veje 6-7 kg.
Farven er brun på siderne og hvid til gullig på bgen med med sorte og røde pletter og sortbrun ryg.
Bækørreden lever hele sit liv i åer og bække.
Den lever af insekter, krebsdyr og småfisk og kan fanges på blink, spinner, wobler, flue og naturlig agn. Store bækørreder lever næsten udelukkende af småfisk og tit af mindre bækørreder og kaldes derfor af lystfiskere for "kannibalørreder". Selv små åer kan huse meget store bækørreder, som om dagen gemmer sig i dybe huller og under udhængende brinker. De kommer så frem om natten og overfalder alt de kan gabe over.
Den danske lystfiskerrekord er på 6,7 kg fra Simested å i 1994.
Regnbueørred. Oncorhynchus mykiss
Regnbueørred bliver sjældent over 70-80 centimeter lange og kan veje op til 10-12 kilo. Farven er sølv med mange små pletter også på halen. Den har fået sit navn på grund af den rødviolette streg langs sidelinjen. De regnbueørreder vi fanger er undluppet fra dambrug eller udsat i put and take søer. Den kan vandre ud i saltvand og bliver så bliver den kaldt steelhead. Føden er insekter, orme, og mindre fisk.
Laks kan blive op til 160 cm og veje op til 40 kg.
Farven er sølvhvid med med sorte pletter, ingen under sidelinien og sort ryg. Laks i gydedragt er for hannernes vedkommende brunlig med rødlige med sorte pletter og de udvikler en underkæbekrog. Hunner i gydedragt er grå-sølvfarvede med sorte pletter og de udvikler ikke kæbekrog.
Laksen lever sit voksne liv i saltvand, men yngler i åer og bække, hvor yngelen også opholder sig i 1-2 år. Laksen trækker langt omkring i saltvand, de trækker fra de vestjyske åer helt op i det nordlige Atlanterhav på deres jagt efter føde. Laksen fra vandløb der løber ud i Østersøen bliver i Østersøen og den Botniske Bugt, hvor de også foretager lange vandringer.
Laks kan fanges på blink, spinner, wobler, flue og naturlig agn (regnorm og rejer), når den går ind i vandløbene på gydevandring.
I saltvand fanges den oftest på blink, som fiskes fra båd til havs på dens ædepladser.
Den danske lystfiskerrekord fra ferskvand er på 26,5 kg fra Skjern å i 1954.
Den danske lystfiskerrekord fra saltvand er på 22,5 kg fra Østersøen i 1999.
Havørred. Salmo trutta
Havørreden kan blive op til omkring 1 meter og veje 15-16 kg.
Farven er sølvhvid med med sorte pletter også under sidelinien og sort ryg. Havørred i gydedragt er for hannernes vedkommende brun med sorte pletter og de udvikler en underkæbekrog. Hunner i gydedragt er grå-sølvfarvede med sorte pletter og de udvikler ikke kæbekrog.
Havørreden lever sit voksne liv i saltvand, men yngler i åer og bække, hvor yngelen også opholder sig i 1-2 år.
Havørreden opholder sig i vores farvande året rundt, ofte i nærheden af kysten. men i kolde vintre trækker de fleste ind i åernes yderste dele, ud på dybere vand eller ind i fjorde og sydpå i vores indre farvande, da havørreden dårligt tåler meget koldt saltvand.
Havørreden kan fanges på blink, spinner, wobler, flue og naturlig agn. Tidspunkterne for kystfiskeri er bedst forår og efterår, hvor vandet langs kysten er mellem 5 og 15 grader varmt.
På disse tider af året kan den fanges hele døgnet.
Om sommeren kommer havørreden dog også tit tæt på land om natten.
Læs mere i afsnittene om spinnefiskeri, fluefiskeri og medefiskeri under Kystfiskeri
I åerne starter fiskeriet som regel i maj, hvor de første havørreder dukker op i åerne. De første fisk er tit store og i særdeles god kondition, da de ofte ikke har gydet om vinteren. Disse første fisk kaldes "Majspringere". Senere kommer flere og ofte hen på sommeren mindre fisk ind i vandløbene. Fiskeriet i vandløbene efter havørred foregår mest med flue, spinnere og woblere, men også orm er en meget udbredt metode. De største havørreder står ofte i åens dybe sving og huller, mens de mindre tit står i strømlæ langs bredderne.
Den danske lystfiskerrekord fra ferskvand er på 14,4 kg fra Karup å i 1939.
Den danske lystfiskerrekord fra saltvand er på 15,15 kg fra Øresund i 1992.
Bækørred. Salmo trutta
Bækørreden kan blive op til omkring 70 cm og veje 6-7 kg.
Farven er brun på siderne og hvid til gullig på bgen med med sorte og røde pletter og sortbrun ryg.
Bækørreden lever hele sit liv i åer og bække.
Den lever af insekter, krebsdyr og småfisk og kan fanges på blink, spinner, wobler, flue og naturlig agn. Store bækørreder lever næsten udelukkende af småfisk og tit af mindre bækørreder og kaldes derfor af lystfiskere for "kannibalørreder". Selv små åer kan huse meget store bækørreder, som om dagen gemmer sig i dybe huller og under udhængende brinker. De kommer så frem om natten og overfalder alt de kan gabe over.
Den danske lystfiskerrekord er på 6,7 kg fra Simested å i 1994.
Regnbueørred. Oncorhynchus mykiss
Regnbueørred bliver sjældent over 70-80 centimeter lange og kan veje op til 10-12 kilo. Farven er sølv med mange små pletter også på halen. Den har fået sit navn på grund af den rødviolette streg langs sidelinjen. De regnbueørreder vi fanger er undluppet fra dambrug eller udsat i put and take søer. Den kan vandre ud i saltvand og bliver så bliver den kaldt steelhead. Føden er insekter, orme, og mindre fisk.
Regnbueørreden kan fanges på blink, spinner, wobler, flue og naturlig agn. I put and take søer benyttes meget Power Bait, som er en dejagtig agn til medefiskeri.
Den danske lystfiskerrekord fra saltvand er på 8,64 kg fra Kalundborg Fjord i 1996.
Torsk. Gadus Morhua
Torsken kan blive op til omkring 2 meter og veje op til 60 kg, men så store eksemplarer er kun fanget i Atlanterhavet.
De største danske torsk er mellem 30-35 kg.
Torsken opholder sig i vores farvande året rundt.
Farven er brun med mørkere pletter og hvid bug.
Torsken fanges bedst fra land i årets kolde måneder, men kommer også nær land i sommernætterne. Torsken foretrækker steder med stenbund og tang, men kan også findes på ren sandbund.
Den lever af krebsdyr, orme og fisk.
Torsk fanges bedst på blink, pirke og naturlig agn.
Fiskeriet foregår mest tæt ved bunden, da torsken finder meget af sin føde her. I sommernætterne kan man dog opleve at torsken jager efter småfisk i overfladen tæt på land og så er lette blink, spinnere og woblere en god metode at fange dem med.
Ved bundsnørefiskeri er sandorm, børsteorm, rejer, små krabber, sildestykker eller tobis gode agn.
Den danske lystfiskerrekord er på 31 kg fra Det gule rev i Vesterhavet i 1997.
Hornfisk. Belone belone
Hornfisken kan blive op til 1,2 meter lang og veje omkring 1,5 kg.
Farven er sølvhvid med sort ryg.
Hornfisken er en sommergæst som typisk ankommer i starten af maj måned og forlader vores farvande i oktober. I maj kan de forekomme i store stimer tæt på land, hvor de yngler i ålegræsområder. Senere spreder de sig i mindre stimer. De lever af krebsdyr og fisk.
Hornfisken lever i vandets øverste områder og færdes tit lige under overfladen.
Den fanges på blink, flue og naturlig agn. Smalle blink og fluer der efterligner småfisk er gode agn. Ved fiskeri med naturlig agn skal man bruge småsild, tobis, strimler af sild og hornfisk og friske fjordrejer som agn. De skal fiskes med flåd 1/2-2 meter under overfladen. Hornfisk bider kun om dagen.
Den danske lystfiskerrekord er på 1,6 kg fra Øresund i 1995.
Den danske lystfiskerrekord fra saltvand er på 8,64 kg fra Kalundborg Fjord i 1996.
Torsk. Gadus Morhua
Torsken kan blive op til omkring 2 meter og veje op til 60 kg, men så store eksemplarer er kun fanget i Atlanterhavet.
De største danske torsk er mellem 30-35 kg.
Torsken opholder sig i vores farvande året rundt.
Farven er brun med mørkere pletter og hvid bug.
Torsken fanges bedst fra land i årets kolde måneder, men kommer også nær land i sommernætterne. Torsken foretrækker steder med stenbund og tang, men kan også findes på ren sandbund.
Den lever af krebsdyr, orme og fisk.
Torsk fanges bedst på blink, pirke og naturlig agn.
Fiskeriet foregår mest tæt ved bunden, da torsken finder meget af sin føde her. I sommernætterne kan man dog opleve at torsken jager efter småfisk i overfladen tæt på land og så er lette blink, spinnere og woblere en god metode at fange dem med.
Ved bundsnørefiskeri er sandorm, børsteorm, rejer, små krabber, sildestykker eller tobis gode agn.
Den danske lystfiskerrekord er på 31 kg fra Det gule rev i Vesterhavet i 1997.
Hornfisk. Belone belone
Hornfisken kan blive op til 1,2 meter lang og veje omkring 1,5 kg.
Farven er sølvhvid med sort ryg.
Hornfisken er en sommergæst som typisk ankommer i starten af maj måned og forlader vores farvande i oktober. I maj kan de forekomme i store stimer tæt på land, hvor de yngler i ålegræsområder. Senere spreder de sig i mindre stimer. De lever af krebsdyr og fisk.
Hornfisken lever i vandets øverste områder og færdes tit lige under overfladen.
Den fanges på blink, flue og naturlig agn. Smalle blink og fluer der efterligner småfisk er gode agn. Ved fiskeri med naturlig agn skal man bruge småsild, tobis, strimler af sild og hornfisk og friske fjordrejer som agn. De skal fiskes med flåd 1/2-2 meter under overfladen. Hornfisk bider kun om dagen.
Den danske lystfiskerrekord er på 1,6 kg fra Øresund i 1995.
Makrel Scomber scombrus
Makrellen bliver normalt 30-40 cm. Den bliver højst 60 cm og vejer omkring 3 kg.
Makrellens krop er strømlinet og torpedoformet. Ryggens farve er blågrøn med uregelmæssige mørke bølgende bånd eller aftegninger ned til sidelinien. Bugen er hvid.
Makrellen er en sommergæst som typisk ankommer i juni og forlader vores farvande i oktober. Makrellen bevæger sig fra de øverste vandlag til 8-10 m dybde. Om morgenen og aftenen højt i vandet og midt på dagen dybere. De lever af krebsdyr og fisk, typisk småsild og tobis.
Den fanges på blink og naturlig agn. Smalle blink med ophængerfluer der efterligner småfisk er gode agn. Ved fiskeri med naturlig agn skal man bruge småsild. tobis og strimler af sild og hornfisk som agn. De skal fiskes med glideflåd 3-8 meter under overfladen. Makrel bider kun om dagen. Tidligt om morgenen ved solopgang kan man opleve et meget hektisk fiskeri.
Den danske lystfiskerrekord er på 2,44 kg fra Øresund i 1996.
Multe. Chelon labrosus
Multen kan blive op til 80 cm og veje op til 7-8 kg.
Farven er sølvhvid med mørk ryg.
Multen er også en sommergæst. Den dukker op i maj-juni måned og forlader vores farvande i september-oktober.
Den lever af alger og små krebsdyr og svømmer tit meget tæt på land og næsten altid i stimer.
Multen færdes både på sandbund, stenbund og langs havnemoler og høfder, hvor den spiser alger fra stenene.
Bedste agn til multer er små fluer i grønne og brune farver eller franskrød/toastbrød fisket med et lille flåd. Man skal være meget forsigtig når man kaster ud, da multen er nem at skræmme.
Den danske lystfiskerrekord er på 6 kg fra Københavns Havn i 2007.
Skrubbe. Platichthys flesus
Skrubben kan blive op til omkring 50 cm og veje op til 3 kg.
Skrubbens farve kan variere en del fra mørkebrun til lysebrun og med eller uden rødbrune pletter, men den er altid ru på oversiden. Den har også tit brune pletter på undersiden.
Den er er en af vores met almindelige fladfisk og findes i hele Danmark, dog er den ikke så glad for meget salt vand og foretrækker derfor mest vore indre farvande. Den er den eneste fladfisk der også forekommer i fersvand, hvor den vandrer op i en del åer. Den kan fanges året rundt, men sommerperioden er bedst til fiskeri efter skrubber. Bedste tidspunkt på døgnet er morgen og aftentimerne. Natfiskeri er også godt, selv store skrubber kommer meget tæt på land om natten
Skrubben lever mest af krebsdyr, muslinger og orme, men spiser også småfisk.
Fiskeriet efter skrubber foregår mest med bundsnøre, med et lod på 25-40 gr. i enden og 2-3 linertavser med kroge ovenover. Agnen er typisk sandorm, børsteorm, sildestrimler eller små tobis.
Man kan også fiske dem med flåd.
Denne metode kræver et glideflåd, hvor krogen sidder 30-50 cm under loddet. Metoder kræver der ikke er sten og tang på bunden, da man så ofte får bundhug. Afpas afstanden melllem flåd og krog, så krogen befinder sig 15-30 cm over bunden. Metoden er yderst effektiv, da man affisker større område end man man gør med en bundsnøre. Agnen er her typisk sandorm, børsteorm, strimler af sild og hornfisk eller små sild og tobiser.
Den danske lystfiskerrekord er på 2,6 kg fra Storebælt i 2009.
Rødspætte. Pleuronectes platessa
Rødspætten kan blive op til 1 meter lang og veje op til 10 kg.
Rødspættens farve er lys til mørk brun, med rent røde pletter. Undersiden er rent hvid.
Den er meget almindelig, men foretrækker mest salt vand og er derfor mest almindelig på åbne kyster og mindre almindelig i fjorde og vore sydlige brakke havområder.
Den fortrækker lidt dybere vand og fanges derfor sjældent direkte fre kysten. Gode steder er havnemoler, hvor man kan fiske ud over vand der er 6-7 meter eller dybere.
Rødspætten foretrækker sandbund og føden er mest små muslinger og orme.
Den kan fanges året rundt, men sommerperioden er bedst til fiskeri efter rødspætter. Bedste tidspunkt på døgnet er morgen og aften og nattetimerne.
Rødspætten lever mest af muslinger og orme.
Fiskemetoderne er de samme som for skrubben, men da rødspætten foretrækker dybere vand er flådfiskeri lidt vanskeligt.
Den danske lystfiskerrekord er på 3,7 kg fra Lillebælt i 1993.
Ising. Limanda limanda
Ising Kan blive op til 40-45 cm og veje op til 1 kg.
Isingen er lys til mellembrund og undersiden er rent hvid.
Den er meget almindeligog findes både på åbne kyster, i fjorde og vore sydlige brakke havområder. Den foretrækker sandbund eller mudderbund.
Isingen lever mest af orme og små muslinger.
Isingen er mest aktiv i dagtimerne, men morgen og aftentimerne er altid bedst.
Fiskemetoderne er den samme som beskrevet under skrubben.
Den danske lystfiskerrekord er på 0,97 kg fra Langelandsbæltet i 1992.
Pighvar. Psetta maxima
Pighvar kan bive op til 1 meter og veje op til 20-25 kg og har en næsten cirkelrund form, som er forsynet med mange pigge eller benknuder. Grundfarven er mørkebrun med pletter, men den har en evne til at camouflere sig som er helt enestående, så den selv på kort afstand er umulig at få øje på.
Den findes i alle vore farvande og forekommer ret langt ind i Østersøen.Den foretrækker gruset og stenet bund og selv store eksemplarer kommer meget tæt på land i deres jagt efter føde, ofte ind på mindre end 1/2 meters dybde.
Pighvarren er en grådig rovfisk, der mest lever af fisk, men den spiser ind imellem også krebsdyr og orme.
Pighvarren er aktiv døgnet rundt og kan fanges fra land fra maj til oktober.
Fiskeriet kan foregå med flåd, som beskrevet under skrubben. agnen må dog gerne befinde sig 1/2-1 meter over bunden, da pighvar gerne svømmer et stykke op efter den. Man kan også benytte en rig med et blink i enden og en ophænger i en 3gangs-svirvel 60-70 cm oppe, hvor der sidder en solid enkeltkrog evt. med nogle farvede perler eller en lille spinnerske foran krogen. Denne rig spinnes langsomst ind, gerne så blinket af og til slæber på bunden.
Bedste agn er sildestrimler, tobis og stykker af det hvide skind fra fladfisk. Også kunstige tobiser f.eks Gulp Alive er gode agn.
Den danske lystfiskerrekord er på 11,2 kg fra Øresund i 1999.
Slethvar. Scophthalmus rhombus
Slethvar minder meget om pighvar, men bliver knap så stor.
Den bliver op til 70 cm og kan veje op til 7-8 kilo.
Farven er grålig med mørkere grålige pletter. Den har ingen benknuder og pigge, deraf navnet slet (glat) hvar.
Den er ikke så almindelig som pighvar, men findes i samme områder som denne.
Den foretrækker sand og grusbund og findes sjældent på ren stenbund.
Føden er den samme som pighvarrens og fiskemetoderne også de samme.
Slethvarren er aktiv døgnet rundt.
Den danske lystfiskerrekord er på 6 kg fra Øresund i 2006.
Makrellen bliver normalt 30-40 cm. Den bliver højst 60 cm og vejer omkring 3 kg.
Makrellens krop er strømlinet og torpedoformet. Ryggens farve er blågrøn med uregelmæssige mørke bølgende bånd eller aftegninger ned til sidelinien. Bugen er hvid.
Makrellen er en sommergæst som typisk ankommer i juni og forlader vores farvande i oktober. Makrellen bevæger sig fra de øverste vandlag til 8-10 m dybde. Om morgenen og aftenen højt i vandet og midt på dagen dybere. De lever af krebsdyr og fisk, typisk småsild og tobis.
Den fanges på blink og naturlig agn. Smalle blink med ophængerfluer der efterligner småfisk er gode agn. Ved fiskeri med naturlig agn skal man bruge småsild. tobis og strimler af sild og hornfisk som agn. De skal fiskes med glideflåd 3-8 meter under overfladen. Makrel bider kun om dagen. Tidligt om morgenen ved solopgang kan man opleve et meget hektisk fiskeri.
Den danske lystfiskerrekord er på 2,44 kg fra Øresund i 1996.
Multe. Chelon labrosus
Multen kan blive op til 80 cm og veje op til 7-8 kg.
Farven er sølvhvid med mørk ryg.
Multen er også en sommergæst. Den dukker op i maj-juni måned og forlader vores farvande i september-oktober.
Den lever af alger og små krebsdyr og svømmer tit meget tæt på land og næsten altid i stimer.
Multen færdes både på sandbund, stenbund og langs havnemoler og høfder, hvor den spiser alger fra stenene.
Bedste agn til multer er små fluer i grønne og brune farver eller franskrød/toastbrød fisket med et lille flåd. Man skal være meget forsigtig når man kaster ud, da multen er nem at skræmme.
Den danske lystfiskerrekord er på 6 kg fra Københavns Havn i 2007.
Skrubbe. Platichthys flesus
Skrubben kan blive op til omkring 50 cm og veje op til 3 kg.
Skrubbens farve kan variere en del fra mørkebrun til lysebrun og med eller uden rødbrune pletter, men den er altid ru på oversiden. Den har også tit brune pletter på undersiden.
Den er er en af vores met almindelige fladfisk og findes i hele Danmark, dog er den ikke så glad for meget salt vand og foretrækker derfor mest vore indre farvande. Den er den eneste fladfisk der også forekommer i fersvand, hvor den vandrer op i en del åer. Den kan fanges året rundt, men sommerperioden er bedst til fiskeri efter skrubber. Bedste tidspunkt på døgnet er morgen og aftentimerne. Natfiskeri er også godt, selv store skrubber kommer meget tæt på land om natten
Skrubben lever mest af krebsdyr, muslinger og orme, men spiser også småfisk.
Fiskeriet efter skrubber foregår mest med bundsnøre, med et lod på 25-40 gr. i enden og 2-3 linertavser med kroge ovenover. Agnen er typisk sandorm, børsteorm, sildestrimler eller små tobis.
Man kan også fiske dem med flåd.
Denne metode kræver et glideflåd, hvor krogen sidder 30-50 cm under loddet. Metoder kræver der ikke er sten og tang på bunden, da man så ofte får bundhug. Afpas afstanden melllem flåd og krog, så krogen befinder sig 15-30 cm over bunden. Metoden er yderst effektiv, da man affisker større område end man man gør med en bundsnøre. Agnen er her typisk sandorm, børsteorm, strimler af sild og hornfisk eller små sild og tobiser.
Den danske lystfiskerrekord er på 2,6 kg fra Storebælt i 2009.
Rødspætte. Pleuronectes platessa
Rødspætten kan blive op til 1 meter lang og veje op til 10 kg.
Rødspættens farve er lys til mørk brun, med rent røde pletter. Undersiden er rent hvid.
Den er meget almindelig, men foretrækker mest salt vand og er derfor mest almindelig på åbne kyster og mindre almindelig i fjorde og vore sydlige brakke havområder.
Den fortrækker lidt dybere vand og fanges derfor sjældent direkte fre kysten. Gode steder er havnemoler, hvor man kan fiske ud over vand der er 6-7 meter eller dybere.
Rødspætten foretrækker sandbund og føden er mest små muslinger og orme.
Den kan fanges året rundt, men sommerperioden er bedst til fiskeri efter rødspætter. Bedste tidspunkt på døgnet er morgen og aften og nattetimerne.
Rødspætten lever mest af muslinger og orme.
Fiskemetoderne er de samme som for skrubben, men da rødspætten foretrækker dybere vand er flådfiskeri lidt vanskeligt.
Den danske lystfiskerrekord er på 3,7 kg fra Lillebælt i 1993.
Ising. Limanda limanda
Ising Kan blive op til 40-45 cm og veje op til 1 kg.
Isingen er lys til mellembrund og undersiden er rent hvid.
Den er meget almindeligog findes både på åbne kyster, i fjorde og vore sydlige brakke havområder. Den foretrækker sandbund eller mudderbund.
Isingen lever mest af orme og små muslinger.
Isingen er mest aktiv i dagtimerne, men morgen og aftentimerne er altid bedst.
Fiskemetoderne er den samme som beskrevet under skrubben.
Den danske lystfiskerrekord er på 0,97 kg fra Langelandsbæltet i 1992.
Pighvar. Psetta maxima
Pighvar kan bive op til 1 meter og veje op til 20-25 kg og har en næsten cirkelrund form, som er forsynet med mange pigge eller benknuder. Grundfarven er mørkebrun med pletter, men den har en evne til at camouflere sig som er helt enestående, så den selv på kort afstand er umulig at få øje på.
Den findes i alle vore farvande og forekommer ret langt ind i Østersøen.Den foretrækker gruset og stenet bund og selv store eksemplarer kommer meget tæt på land i deres jagt efter føde, ofte ind på mindre end 1/2 meters dybde.
Pighvarren er en grådig rovfisk, der mest lever af fisk, men den spiser ind imellem også krebsdyr og orme.
Pighvarren er aktiv døgnet rundt og kan fanges fra land fra maj til oktober.
Fiskeriet kan foregå med flåd, som beskrevet under skrubben. agnen må dog gerne befinde sig 1/2-1 meter over bunden, da pighvar gerne svømmer et stykke op efter den. Man kan også benytte en rig med et blink i enden og en ophænger i en 3gangs-svirvel 60-70 cm oppe, hvor der sidder en solid enkeltkrog evt. med nogle farvede perler eller en lille spinnerske foran krogen. Denne rig spinnes langsomst ind, gerne så blinket af og til slæber på bunden.
Bedste agn er sildestrimler, tobis og stykker af det hvide skind fra fladfisk. Også kunstige tobiser f.eks Gulp Alive er gode agn.
Den danske lystfiskerrekord er på 11,2 kg fra Øresund i 1999.
Slethvar. Scophthalmus rhombus
Slethvar minder meget om pighvar, men bliver knap så stor.
Den bliver op til 70 cm og kan veje op til 7-8 kilo.
Farven er grålig med mørkere grålige pletter. Den har ingen benknuder og pigge, deraf navnet slet (glat) hvar.
Den er ikke så almindelig som pighvar, men findes i samme områder som denne.
Den foretrækker sand og grusbund og findes sjældent på ren stenbund.
Føden er den samme som pighvarrens og fiskemetoderne også de samme.
Slethvarren er aktiv døgnet rundt.
Den danske lystfiskerrekord er på 6 kg fra Øresund i 2006.